Springeren begyndte man, allerede i begyndelsen 1800 tallet at stambogsiføre. Den engelske springer spaniel betegnes i England som ”daddy of them all”- far til dem alle – dvs. stamfader til alle moderne jagtspaniels. Desuden har den formentlig i tidernes morgen haft sin andel i udviklingen af setterracerne. Springeren er den mest højbenede af jagtspaniel-racerne, og har særdeles gode jagtfærdigheder. Takket være sin muskelstyrke og sit gå-på-mod er den effektiv og dygtig til at gennemsøge vanskeligt og tæt terræn. Navnet har racen fået af det engelske ”to spring”, der ikke blot betyder at springe men også at rejse, f.eks. en fasan. Springeren er populær som udstillingshund, som kæle– og familiehund eller som arbejdshund. Springeren har slidt i det for den voksende popularitet, den nyder. Den er lærenem og arbejdsvillig, ikke specialist, men allrounder. Springeren er ikke nogen kæft- trit- og– retning hund. Men opdrager og træner man den med passende bestemthed og konsekvens, men også med rigeligt ros og venlighed, er den parat til at gå gennem ild og vand for sin fører. Springeren er en ivrig apportør med stor vandpassion. I øvrigt er den så meget naturtalent, at den kan gøre rigtig god fyldest, selv med et minimum af træning. Det betyder, at også ”søndagsjægeren” kan have glæde af den de få gange om året, han kommer på jagt. Resten af året kan han så glæde sig over at have en dejlig og elskværdig familiehund. For det er springeren nemlig også. Dertil kommer, at springere er sunde hunde, der ofte opnår en høj alder. Der findes næppe den spaniel kender der ikke har hørt det gamle ordsprog: What right has that man to have a spaniel? A spaniel should be a reward...... ENGELSK SPRINGER SPANIEL| HELHEDSINDTRYK | Harmonisk bygget, kompakt, stærk, munter og aktiv. Den mest højbenede af de engelske landspaniels, bygget til fart. | KARAKTERISTISKE TRÆK | Racen er gammel og af ren afstamning, den ældste af alle jagthunde. Den blev oprindelig brugt til at finde vildtet og jage det op under jagt med net, falke eller greyhounds. Den anvendes i dag til at finde vildtet, støde det op og apportere det. | | TEMPERAMENT | Venligt og muntert gemyt, føjelig. Skyhed eller aggressivitet er absolut uønsket. | | HOVED | Skallen er middellang, temmelig bred og hvælvet. Mod næsepartiet danner den bryn eller stop, som deles midt mellem øjnene af en fure. Denne aftager gradvist op over panden mod nakkeknuden, som ikke må være fremtrædende. Kindbenene flade. Næsepartiet, der skal have en passende længde i forhold til skallen, er ret bredt og dybt, godt mejslet under øjnene, temmelig dybt og kvadratisk ved læberne. Næseborene veludviklede. | | ØJNE | Middelstore, mandelformede, hverken fremstående eller dybtliggende, med tætsluttende rande, så blinkhinden ikke ses. Udtrykket er opmærksomt og venligt. Farven mørk nøddebrun. Lyse øjne er uønskede. | | ØRER | Dråbeformede med god længde og bredde. De skal ligge tæt ind til hovedet, ansat i højde med øjnene. Godt behæng. | | BID | Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, d.v.s. at de øverste fortænder overlapper de underste og er placeret vinkelret på kæben. | | HALS | God længde, stærk og muskuløs, uden løs halshud. Den er let buet og bliver smallere imod hovedet. | | FORPART | Lige forben med kraftige knogler og god albuetilslutning. Mellemhånd stærk og smidig. | | KROPSTYKKE | Kraftigt, hverken for langt eller for kort. Brystet dybt og veludviklet med godt hvælvede ribben. Lænden muskuløs, stærk og let buet. Ikke opkneben. | | BAGPART | Haserne lavt ansatte, knæ.- og haseled moderat vinklede. Lårene brede, muskuløse, veludviklede. Grove haser er uønskede. | | POTER | Sluttede, faste, godt rundede med solide tykke trædepuder. | | HALE | Lavt ansat og aldrig båret over ryglinien. Godt behæng og ivrige bevægelser. | | BEVÆGELSER | Helt specielle for racen. Forbenene svinges lige fremad fra skulderen, så poterne rækker godt frem på en let og fri måde. Haserne føres godt ind under kroppen i samme spor som forbenne. I langsomt tempo kan forekomme en jordvindende pasgang, som er typisk for racen. | | PELS | Ligger glat til kroppen uden at krølle og er vandafvisende. Aldrig grov. Moderat behæng på ører, forben og bagpart. | | FARVE | Leverbrun/hvid eller sort/hvid, i begge tilfælde eventuelt med tanfarvede aftegninger. | | STØRRELSE | Omtrentlig skulderhøjde 51 cm. | | FEJL | Enhver afvigelse fra de foregående punkter skal betragtes som fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang. | | BEMÆRK | Hanhunde skal have to normalt udviklede tekstikler i pungen. |
|